Hej April, hej forår

Hej forår, så blev det endelig April og den første forårsmåned er her. At vejret i disse dage så mest minder om efterårsvejr og vinter taler vi ikke om.

 

I denne uge får du 5 yogastillinger du kan bruge til et lille forårsyogatema med dine børn. Måske du arbejder i en institution eller skole, hvor du gerne vil inkorporere børne og tweenyoga med dine børn eller elever.

Lektionsplan til forårsyoga

 Start:

-      Sid i skrædderstilling og tryk på din yogaknap (den sidder oven på hovedet)

-      Træk vejret ind og ud igennem næsen 3 gange.

 

Tema:

-      fortæl om forårstemaet og lad alle børn fortælle om hvad de bedst kan lide ved foråret.

 

Åndedrætsøvelse:

-      Træk vejret som en kanin. Sid på dine underben med hænderne på låret. Træk nu vejret hurtigt ind igennem næsen 3 gange, som kanin og pust ud igennem munden. Lav øvelsen nogle gange.

Yogaøvelser:

 

Solen skinner – Stå på dine fødder og rækker hænderne ud og op mod loftet. Se om du kan røre loftet med dine hænder.

Fuglene kommer tilbage fra Afrika, hvor de har været vinteren over – Se om du kan løfte det ene ben og balancerer på den anden fod. Bred armene ud som dine fine vinger. Husk at gøre det på den anden fod også

Bladene på træerne springer ud – Stå på dine fødder, sæt denne fod oven på den anden, hold balancen. Lad dine arme søge op mod loftet som grenene på dit træ. Husk det modsatte ben også.

Larven kryber af sted og bliver til den fineste… – læg dig på maven og kryb frem uden at bruge dine hænder.

Sommerfugl – sæt dig med fodsålerne ind mod hinanden, vip dine ben op og ned som fine sommerfuglevinger. Hvilken farve har dine vinger? Vis hinanden jeres vinger og fortæl farven på dine vinger.

Cool down og afspænding

Søvnig bille – lig på ryggen med ben og arme i vejret, ryst med dine arme og ben alt det du kan.

Afspænding – Læg dig ned og slap helt af, og hør lidt stille musik imens. lig her lige så længe du har lyst.

 

God fornøjelse med denne uges lektionsplan.

Har du nogen spørgsmål eller har fået lyst til at få mig på besøg til et børneyogaforløb kan du blot svare på denne mail.

 

 

Klem og solhilsner

Lea fra

Bjørneyoga

 

 

Lea Bresson